Print side Gigten er ikke årsag til alt
Når ens barn har en sygdom som leddegigt, kan man risikere at komme til at se gigten som årsag til andre problemer. Det skal man passe på med, for barnet kan have andre udfordringer, som ikke har noget med gigten at gøre. Børn med gigt er jo som alle andre børn – nogle er ordblinde, nogle har koncentrationsforstyrrelser, nogle er usikre og nervøse osv., og nogle ganske få har egentlige psykiske lidelser. Barnets øvrige vanskeligheder må ikke overses. For eksempel kan barnet godt have indlæringsvanskeligheder, uden at det i sig selv har noget med leddegigten at gøre. Fravær pga. sygdom gør selvfølgeligt ikke problemet mindre, men hvis du kun ser sygdom som årsag, får dit barn ikke den rigtige hjælp.
Generelt er det en god ide, at du er opmærksom på dit barn og på, hvordan hun har det hjemme og i skolen eller børnehaven, uden at du lader gigten overskygge alt og ser problemer alle vegne. Huske at lægge mærke til det, der går godt – til succeser og fornøjelser i hverdagen.
|
PatientfortællingerSpørg eksperterne |




