Af Susse Skalsted Rasmussen, den 12.07.2010 kl. 13:20
Kære Arne
Sikke en beretning, det lyder som om du har været igennem lidt af hvert.
Biologiske gigtmidler bruges til behandling af inflammatoriske gigtsygdomme, dvs. sygdomme hvor der er tale om en betændelsestilstand i led, muskler eller hud. Det drejer sig overvejende om kronisk leddegigt, rygsøjlegigt, psoriasisgigt og forskellige bindevævssygdomme som f.eks. SLE.
Biologiske midler har ingen effekt på slidgigt.
Du skriver at du har gigtsmerter, men ikke om du har fået stillet en eksakt diagnose. Jeg kan på den baggrund derfor ikke sige om biologisk behandling vil være relevant i dit tilfælde.
Der er pt. 9 biologiske præparater i handelen på det danske marked og flere er under udvikling og på vej. I dag bruges Remicade (infliximab), Humira (adalimumab), Enbrel (etanercept), Kineret (anakinra), MabThera (rituximab), Orencia (abatacept), RoActemra (tocilizumab), Cimzia (certolizumab pegol) og Simponi (golimumab).
Handelsnavnene kan være forskelligt fra land til land, så hvis du taler med din brasilianske læge om behandlingerne er det sikrest at omtale præparaternes indholdsstof (benævnt i parentes efter handelsnavnet), som er det samme verden over.
Nogle af præparaterne gives på hospitalet som infusion, dvs. som drop i en blodåre i hånden. Det tager fra 30 minutter til 3 timer alt efter hvilken behandling det drejer sig om.
Andre præparater gives som indsprøjtning under huden i maveskindet eller på låret, nogle gives dagligt, andre ugentligt, eller sjældnere. De fleste lærer at stikke sig selv, andre får en pårørende eller en hjemmesygeplejerske til at stikke sig.
Overordnet virker alle præparaterne ved at dæmpe immunforsvaret.
Normalt aktiveres immunforsvaret af nogle signalstoffer når kroppen udsættes for f.eks. bakterier eller virus. Når man har gigt, har man for mange af disse signalstoffer og immunforsvaret bliver ”overaktivt” og går til angreb på kroppens egne celler i led, muskler og/eller hud.
De forskellige biologiske midler dæmper hver deres signalstoffer og på hver deres måde, men overordnet er resultatet det samme.
Virkningen mærkes ved at smerter, hævelse og stivhed i leddene aftager. Gamle kroniske ledskader forsvinder ikke, men biologisk medicin kan forebygge at der opstår nye skader på leddene.
Biologisk medicin kan som alt andet medicin have bivirkninger. For alle præparaterne gælder at risikoen for infektioner øges. Det gælder især infektioner i de øvre luftveje samt urinvejsinfektioner.
Af andre bivirkninger kan nævnes kvalme, hovedpine, muskelsmerter og hududslæt. Disse bivirkninger er ofte milde, og langt de fleste tåler biologisk medicin helt uden bivirkninger.
Jeg ved ikke hvordan det er i Brasilien, men i Danmark tilbydes biologisk behandling først når flere andre traditionelle gigtmidler som f.eks. Methotrexat har være afprøvet uden effekt. Dette er der flere årsager til. Dels er den biologiske medicin meget dyr, dels er den endnu så ny at man ikke kender risikoen for bivirkninger efter 20-30 års behandling.
Jeg håber at du sammen med din læge kan finde den rette behandling til dig, hvad enten den er biologisk eller ej.
Held og lykke
Venlig hilsen
Susse