Leddegigtportalen.dk > Brevkasse > Brevkasseoversigt

Ang. kost/kosttilskud

Af chris, den 19.11.2009 kl. 18:00
ang.kost/kosttilskud
Jeg har fået konstateret leddegigt fornylig og venter stadig på at komme til reumatolog pga lange ventetider. Har tænkt mig at gøre hvad jeg kan selv, for at holde smerterne og stivheden nede. Er startert på en diæt med de 800gr fed fisk og/eller fiskeolie kapsler og masser af grøntsager. Ved også at ingefær skulle kunne være gavnlig.
Nu vil jeg så bare høre, om der er andre helt elamentære regler mht kost og tilskud, dvs enten ting man skal sørge for at spise i rigelige mængder, ell ting man helt skal undgå?
Jeg kan simpelthen ikke bare sidde her og vente på at en special læge skal give min nogle piller, der helt sikkert ovenikøbet er skadelige på mange andre områder(men skal nok følge hans råd når den tid kommer).
Så skal jeg også høre om jeg kan få for meget fisk? Jeg prøver nemlig også på at blive gravid.
På forhånd tak,
Christina 39

Ang. kost/kosttilskud

Af Bente Kirkeskov, den 09.12.2009 kl. 16:09
Kære Christina


Du skal først og fremmest spise en sund og alsidig kost med udgangspunkt i de 8 kostråd.

Det er desværre ikke endeligt bevist, at særlige kostplaner med sikkerhed kan afhjælpe leddegigt.
Det ser dog ud til at symptomer som ledstivhed og smerter kan mildnes, hos nogle mennesker, ved at spise rigelige med Ogmega-3 fedtsyrer fra fed fisk og antioxidanter fra grønt og frugt. Den såkaldte ”Gråstener-diæt” indeholder 2-3 g Omega-3-fedtsyrer pr. dag, som svarer til 800 g fed fisk pr. uge kombineret med 600 g grønt og frugt pr. dag. Du skal have lidt tålmodighed, for der går 10-14 uger før effekten kan mærkes. Både de særlige fedtsyrer og antioxidanter menes at kunne dæmpe inflammationen i leddene og derved mildne symptomerne.

For at få 3 g Omega-3-fedtsyre fra fisk kan du enten spise:
100 g marineret sild
90 g laks
60 g ål
45 g makrel

Når du planlægger at blive gravid anbefales du at spise 0,4 mg folsyre / folinsyre dagligt via en vitamin-mineraltablet for at nedsætte risikoen for visse sjældne typer af misdannelser i hjerne og rygmarv hos fostret.

Fisk indeholder mange vigtige næringsstoffer som D-vitamin, jod, selen og Omega-3-fedtsyrer, som er vigtige for fostrets udvikling af hjerne, nervevæv og øjne. Men store rovfisk, der ligger højt i fødekæden, kan indeholde for store mængder kviksølv, som kan skade fostret. Du skal derfor allerede nu begrænse indtaget af tun (ikke dåsetun) rokke, hellefisk, oliefisk, sværdfisk, sildehej og abbore til max 100 g om dagen. Alle andre fisk kan du spise ubegrænset af.
Så ja, når du planlægger en graviditet kan du få for meget af visse typer fisk.

Når du er blevet gravid skal du udvise forsigtighed med fødevarer (indmad) og kosttilskud der indeholder store mængder A-vitamin pga. risikoen for misdannelser hos fostret. Du skal derfor være opmærksom på A-vitaminindholdet i netop de typer kosttilskud du anvender under graviditet.

I din nuværende situation, hvor du ønsker at blive gravid, kan du med fordel fortsætte med at spise rigelige mængder grønt/frugt og fede fisk men undgå de nævnte rovfisk i større mængde. Du bør så også spise en vitamin- mineraltablet, der indeholder 0,4 mg folsyre.

Med venlig hilsen
Bente

Besvar indlæg