Jeg skriver til jer, da jeg håber I kan hjælpe mig på vej igennem det sociale system....

Jeg er en kvinde på 36 år, gift og mor til 2 børn. Jeg er uddannet kontorassistent og har arbejdet indenfor dette fag siden 1992. Jeg har nu været sygemeldt i et år pga. ledsymptomer. Jeg er svært invalideret af dette, og nærmer mig nu grænsen for udbetaling af sygedagpenge (31. december).

Usikkerheden om min fremtidige situation både helbredsmæssigt, arbejdsmæssigt og økonomisk fylder naturligvis meget. Rigtigt meget - og det er svært med denne usikkerhed om det hele.

Jeg har på opfordring af kommunen, selvstændigt udfyldt en ressourceprofil og jeg har netop modtaget en kopi af den speciallægeerklæring, kommunen har rekvireret hos rheumatologen.

Min bekymring går på den lægens vurdering, der er angivet i speciallægeerklæringen:

\"Klienten er stadig noget diagnostisk uafklaret. Det mest sandsynlige er, at hendes symptomer er startet som et led i en reaktiv gigttilstand men efterhånden er gået over til en seronegativ leddegigttilstand. Klienten responderer ikke på binyrebarkhormon eller andre behandlingsforsøg hverken med mildere eller kraftigere leddegigtmediciner og er heller ikke blevet bedre på de første to injektioner med biologisk leddegigtmedicin, der imidlertid bør fortsætte lidt endnu hvis bivirkningerne ikke bliver for store.
Der er klinisk sikre fund i hendes led som tegn på gigtaktivitet, hun har ganske betydelige led- og muskelsmerter, og hendes fysiske funktionsevne i relation til arbejdsområde indenfor kontorområdet er aktuelt i praksis ikke eksisterende.
Tidshorisont kan ikke uddybes, idet det ikke kan forudsiges, hvordan hun vil reagere på ændring af behandling. Klienten vil aktuelt ikke kunne påtage sig nogen som helst arbejdsopgaver selv ikke med svære skånehensyn, da hun ikke engang kan klare det mest nødvendige derhjemme. Heller ikke omkring dette kan man angive nogen tidshorisont.
Jeg mener heller ikke, at klienten på nuværende vil være i stand til at deltage i nogen form for aktivering eller arbejdsprøvning.
Klienten følges løbende på rheumatologisk amb. og er stadig under udredning og behandling der hvor der forsøges behandling med forskellige gigtmediciner i kombination uden tilfredsstillende resultat indtil nu. Der kan på nuværende tidspunkt heller ikke peges på nogen specifik træning der vil gøre hende væsentlig bedre.
Uanset om der vil komme en bedring, er det sandsynligt at hendes funktionsniveau vil være meget betydeligt nedsat.\"

Jeg ved ikke, hvad ovenstående kan få af betydning for mit videre forløb med hensyn til retten til sygedagpenge. Har I en idé om, hvordan jeg skal forholde mig ? Jeg er helt på herrens mark med det hele - sygdommen, fremtiden, økonomien, og det er så fortvivlende. Hvad jeg kan forstå, kan sygedagpenge kun forlænges, såfremt man med sikkerhed ved, at man bliver frisk igen. Men intet er sikkert i min sag, end ikke diagnosen, og det er skidt i forhold til det offentlige system.

Jeg savner mit gamle liv. Jeg savner at være uafhængig og kunne forsørge mig selv og min familie. Jeg vil gerne arbejde - men kan simpelthen ikke se hvordan p.t. på grund af smerter og stivhed i stort set hele kroppen. Nogle dage kan jeg absolut ingenting og jeg må hvile flere gange dagligt. Mine forældre kører 20 km. frem og tilbage hver dag, for at hjælpe mig med at få børnene klar til skole, og få dem afsted. Jeg føler mig så hjælpeløs og depressiv af hele dette forløb.

Jeg håber, I kan hjælpe mig med en vurdering af ovenstående i forhold til det offentlige system.

Venligst
Henriette