Kære Therese!
Det er godt at læse, at du har klaret dig fint trods gigt i så mange år. Det er gode tegn, at gigten ikke blusser op efter graviditet og fødsel, og et sådant forløb peger på, at gigten er gået helt i ro.

Først om føleforstyrrelser:
Føleforstyrrelser, snurren, varme/kuldefornemmelse, uro, kaldes samlet paræstesier og er tegn på en lettere påvirkning af nervesystemet – modsat føletab eller lammelser, som er i den svære afdeling. Nervesystemet reagerer med den paræstesier på mange forskellige ting. Heldigvis er det oftest banale problemer som lidt tryk, der udløser en let nervepåvirkning. Det kan imidlertid også være tegn på en egentlig nervelidelse, og ved gentagne tilfælde som dit, skal du nok udredes igen. Der skal tages blodprøver for at udelukke vitaminmangel, og du skal formentlig ses af en neurolog igen. De omfattende undersøgelser, du var igennem sidst med bl.a. MR-scanning har været for at udelukke en mere betydende sygdom i centralnervesystemet, og neurologen må tage stilling til, om du skal igennem det igen.

Forbindelsen til gigt er ikke oplagt. Der kan ved meget svære gigtangreb komme en nervepåvirkning, der typisk vil sidde i nerver yderst på ben og arme, fordi nerveforløbet dér er længst. Efter din beskrivelse af gigtens lette forløb lyder det ikke sandsynligt, at dine fornemmelser er udløst af gigten.

Om hævelse af håndled:
Det er altid bekymrende, når led hæver. Når du har haft gigt tidligere, kan der være forandringer fra dengang, der nu giver hævelse pga ”gammel skade”. Det kan imidlertid også være en mindre opblussen af gigten, og det bør undersøges, i første omgang med en klinisk ledundersøgelse ved en specialist. Her kan det også være nødvendigt med moderne billedmetoder med scanninger, og i tvivlstilfælde kan håndleddet undersøges med f.eks. ultralydsscanning. Den kan afklare, om hævelsen sidder i selve leddet eller i seneskederne, om der er tale om væskeansamling eller hævelse af ledhinder, og ved lidt mere avanceret udstyr med en såkaldt Doppler-funktion, om der er tale om betændelse i vævet.

Om én-sidig gigt:
Gigt er i sin klassiske form, leddegigt, typisk symmetrisk, dvs den rammer de samme led på begge sider. Andre former for gigt, f.eks. ved psoriasis, rammer mere i flæng, og i princippet kan en gigt godt ramme den ene side af kroppen.
Dog er diagnosen snarere aktuel, hvis der er hævelse og ømhed af leddene.

Mvh.
Henning Bliddal

Jeg har leddegigt og føleforstyrrelser. Føleforstyrrelserne i hænder og fødder er registreret ved nervebaneundersøgelser. Efter flere års udredning viser det sig ved en speciel blodprøve at jeg har forhøjet antal gryogobuliner i blodet. Og føleforstyrrelserner regner man med er betændelse i blodkarene til nerverne. Mvh BH