Print side Rejsemål og forberedelse
Det første valg, du står over for, er valget af ferietype, og hvor ferien skal gå hen. Det er selvfølgelig forskelligt fra person til person, hvor besværet man er af sin leddegigt, men de fleste kan sagtens rejse. Som altid skal du lade dig drive af det, du drømmer om og har lyst til. Leddegigten forhindrer dig nødvendigvis ikke, men måske skal rejsen planlægges lidt bedre.
Du tror måske ikke, at aktive ferier som dykkerferier og skiture er mulige for dig med leddegigt, men flere og flere med leddegigt tager årligt af sted på netop denne type ferier. En dykkerferie kan tilrettelægges, så man ikke er belastet af det tunge udstyr, mens man er over vandet, og afhængig af behov kan man få mere eller mindre hjælp under vandet, så man trygt og godt han hengive sig til følelsen af vægtløshed. Turene ned af pisterne i Alperne kan foregå på andet end ski, f.eks. i en såkaldt Skicar. Igen er det vigtigste, hvad du har lyst til. Det, der afgør feriens succes, er forberedelsen og din mentale indstilling. Du skal gøre op med dig selv, om du er til en ferie, hvor det er ok, at der vil opstå nye udfordringer og strabadser undervejs, eller om du mere er til de strukturerede og afslappende rammer, som en charterrejse tilbyder. Nedenfor har vi udvalgt nogle af de faktorer, du skal være særligt opmærksom på i forhold til forskellige ferietyper. Udveksl gerne dine erfaringer om de bedste feriesteder og ferietyper i Leddegigtportalens forum, og læs hvilke typer af ferier andre vælger. Campingturen
Charterferien
Skiferien
Festivalen
Busrejsen
Storbyferien
Vandreturen
|
Spørg eksperternePatientfortællinger |




