Print side Fakta om leddegigtHvad er leddegigt?Leddegigt er en hyppigt forekommende sygdom, der har sin årsag i immunsystemet. Ifølge Medicinsk Kompendium har op mod 50.000 danskere leddegigt.Normalt beskytter vores immunsystem os imod infektioner og andre sygdomme. Når du har leddegigt, sker der en fejl i dit immunforsvar, som får systemet til at tro, at det skal angribe og ødelægge celler i dine led. Derved opstår en betændelsestilstand, der giver anledning til ledsmerter og –hævelse. Over tid kan betændelsen gradvist ødelægge brusk og knogler i leddene. ![]()
Billede af B-celler som nyere forskning viser også har betydning for udviklingen af leddegigt
Hvordan og hvor
hurtigt sygdommen udvikler sig er meget individuelt og afhænger blandt
andet af, hvor hurtigt du kommer i behandling. Således udvikler
sygdommen sig langsomt og mildt hos nogle personer, og hurtigt og mere
voldsomt hos andre.
Jo hurtigere sygdommen opdages, og behandling igangsættes, desto bedre kan gigtlægerne (reumatologerne) bremse sygdommen og reducere skaderne. Derfor er det afgørende, at du hurtigt kommer hos en gigtlæge og får stillet diagnosen. Leddegigten viser sig oftest først i hændernes og føddernes led, som hæver og bliver ømme. Men stort set alle led kan blive ramt. Angrebene i leddene optræder ofte symmetrisk, dvs. at sygdommen rammer de samme led i højre og venstre side af kroppen. I modsætning til tidligere fortsætter mange med leddegigt i dag med at arbejde, og pga. de mange fremskridt indenfor medicinsk behandling får færre og færre invaliderende ledskader som følge af sygdommen. |
Nyt tema om kostHjælpemidler |





