Leddegigt bliver aldrig en del af min identitet
På 9 år har 35-årige Anja kun haft 2-3 sygedage fra sit fuldtidsjob på grund af leddegigt. Gigten bliver aldrig en del af hendes identitet - men i stedet en følgesvend, som hun må forholde sig til.
![]() »De første måneder føltes som år, og det gør de stadig, når jeg tænker tilbage på dem.« Først troede lægerne, at den dengang 26-årige Anja havde fået en virus, men hurtigt fik hun konstateret leddegigt i mildt omfang. I dag er det 9 år siden, og i den periode har hun kun haft 2-3 sygedage på grund af leddegigten. »Jeg kan ikke forestille mig et liv uden at arbejde fuldtid,« siger Anja. Hun holder sig dog til 37 timer om ugen på jobbet, for stress kan gøre leddegigten værre. Det er den slags fif, Anja har lært sig for at have så normal en hverdag som muligt. Hun tager sin medicin hver fredag, så hun kan arbejde mandag. »Det kan være, jeg lever i benægtelse. Men leddegigten har aldrig og bliver aldrig en del af min identitet. Den er blevet en følgesvend, som jeg må forholde mig til.« Svært at finde informationAnja har haft svært ved at finde information om sygdommen. For det er oftest de, der er hårdt ramt, der er fokus på.»Sådan skal det selvfølgelig være. Men den manglende information har betydet, at jeg selv har måttet indsamle viden om, hvad min krop kan og ikke kan.« Det meste har Anja lært ved at gøre sig sine egne erfaringer. Og selv den information, hun tror, også passer på hende, har vist sig ikke altid at holde stik: »Man hører tit, at leddegigtpatienter har det bedst om sommeren, mens vinteren er hård at komme igennem. Men for mig er det lige omvendt. Det er om sommeren, jeg skal passe mest på mig selv, så jeg ikke får træk de dage, det er varmt.« Det er nemlig særligt træk, der udløser leddegigten hos Anja. Derfor sover hun aldrig med åbent vindue og undgår at opholde sig steder, hvor der er træk. »Det værste er, når leddegigten rammer hænder og albuer, og jeg ikke kan tørre mig med håndklædet efter badet eller holde el-kedelen. Så ved jeg, at det bliver en lang dag.« ![]() Føler sig hæmmet ved sociale arrangementer og på rejserOgså i fritiden har Anja måtte kæmpe med sin leddegigt. Når hun er ude at rejse, kan hun ikke gå så langt som dem, hun rejser med. Hun kan mærke det i kroppen dagen efter. Også ved sociale arrangementer føler hun sig hæmmet:»Jeg bliver nødt til at passe på, at jeg ikke drikker for meget alkohol. Ellers påvirker det min leddegigt, og jeg har ondt den næste dag.« Lige efter hun kom i behandling for leddegigt, blev det slet ikke til sociale arrangementer i weekenderne. For den medicin, hun tog om fredagen for at være frisk til arbejde mandag morgen, gav hende i starten mange bivirkninger. »Men det er blevet meget bedre. I dag har jeg det helt fint.« |