Jeg vil kunne klare mig selv!

Trods svær leddegigt siden hun var otte har Charlotte ikke tænkt sig at lade det stoppe hendes liv og mange fremtidsplaner. Ny medicin har hjulpet hende godt på vej.

”Når man har en sygdom, der forhindrer en i mange ting, er man meget mere fokuseret på det, man vil. Det gør, at jeg kæmper hårdere, end hvis jeg ikke var syg.”

Ordene kommer uden tøven fra Charlotte Nilsson på 29, da hun forklarer, hvad der ligger bag hendes utrolige mobilisering af kræfter, trods et helt liv med begrænsninger og smerter pga. leddegigt. Og bedømt ud fra Charlottes historie er man ikke i tvivl om den viljestyrke, hun lægger for dagen.

Siden hun var otte har hun levet et liv ind og ud af hospitalet og døjet med kraftige smerter i hverdagen pga. en leddegigt, der i dag har bredt sig til stort set samtlige led. Men på intet tidspunkt har hun som voksen valgt at opgive at sætte sig mål i livet. Det største vidnesbyrd om det hedder Maloua – Charlottes ni måneder gamle datter.

For trods en mareridtsagtig graviditet, hvor Charlotte af hensyn til barnet måtte droppe al sin medicin og derfor levede med konstante smerter, var sengeliggende og ude af stand til selv at gå i bad, fortryder hun intet: ”Det var virkelig en ambivalent tid, fordi jeg var så lykkelig for at skulle have et barn, men den glæde blev bare mast i jorden, fordi jeg hvert minut skulle tage stilling til, om jeg kunne løfte armen for at drikke et glas vand. Jeg tænkte, at jeg nu skulle igennem helvede, men jeg ofrede mig gerne for at få et barn. Det var det hele værd, og jeg gør det gerne igen”, siger Charlotte.  

En ny start på tilværelsen

Ud over Maloua, oplevede Charlotte et lyspunkt mere i sin tilværelse efter graviditeten. Hun blev bevilget en ny og meget mere effektiv biologisk medicin, som ikke havde de bivirkninger, hun tidligere havde oplevet. Den nye medicin har betydet, at Charlotte i dag betegner sig selv som velbehandlet og er i stand til at leve et liv, hvor fremtiden ikke længere giver hende bekymringer. ”Jeg gik fra sort til hvidt. Fra mørke til lettelse. Førhen bekymrede jeg mig om min tilstand næste dag, fordi jeg vidste, at der kunne være en forværring i vente. Men i dag er jeg i stand til at planlægge mit liv på lidt længere sigt, og samtidig vide, at medicinen bremser udviklingen af min gigt, fortæller Charlotte. En anden gevinst ved den nye behandling er, at den ikke skal tages så ofte, hvilket er fordelagtigt, når man samtidig skal passe et lille barn.

Charlottes planer rækker imidlertid meget længere end til at skulle gå hjemme og passe lille Maloua. Hun er netop begyndt på universitetet igen for at færdiggøre det filosofistudium, som leddegigten ellers havde fået sat godt og grundigt på stand by. Drømmen er at blive kognitiv terapeut og i stand til at forsørge sig selv. ”Jeg er meget fokuseret på at kunne klare mig selv. Skulle jeg blive alene, vil jeg ikke stå på bar bund. At jeg har fået leddegigt er ikke en undskyldning, men blot et livsvilkår som jeg må tage hensyn til og kompensere for ved at mobilisere nogen andre egenskaber her i livet, f.eks. mit intellekt”, forklarer Charlotte, som dog priser sig lykkelig for at have en fantastisk kæreste, der har støttet hende hele vejen.

Jeg kan, og jeg vil!

Det er vigtigt for Charlotte at pointere, at bare fordi hun har leddegigt og daglige smerter, er der ingen grund til at folk bør føle medlidenhed med hende. For som hun siger: ”Jeg er jo ikke døende. Man kan sagtens sætte sig ned og sige, det er synd for mig, men det bliver det jo ikke bedre af.” Hos Charlotte har indstillingen altid været: ”Jeg kan, og jeg vil”, og hun anbefaler andre i samme situation til at tænke ligesådan. ”Det handler om at sætte sig nogle realistiske mål og undgå en negativ spiral. At tro på sig selv, og så tage et skridt ad gangen i den rigtige retning”, siger hun.