Åbenhed om sygdommen

Jeanett får kun positive tilbagemeldinger på hendes åbenhed omkring sygdommen. ”Det har aldrig været en hemmelighed, at jeg har leddegigt. Både børnenes lærere og kammeraters forældre ved det, og folk er generelt utroligt søde og behjælpsomme.”

Men det er langt fra altid, at Jeanetts omgangkreds mærker noget til hendes sygdom. ”Jeg vil mene, at folk der kender mig vil sige, at det ikke er noget, de kan mærke på mig. Når jeg eksempelvis skal ud at shoppe med mine veninder, glemmer de, at jeg har leddegigt og spørger pludselig, om vi ikke skulle have siddet lidt ned,” smiler Jeannet og forsætter. ”Heldigvis er jeg selv blevet meget bedre til at sige fra, og til at lade være med at lave tre forskellige aftaler på en fridag. I det hele taget er jeg blevet bedre til at bruge mine to ugentlige fridage til at holde fri, til at komme mig og bare flade ud.”

Jeanett erkender dog, at hun ikke altid får sagt fra, hvis arrangementerne lyder spændende. ”Der er nogle ting, hvor jeg bare siger ’det vil jeg bare, for det giver mig energi’. Så vil jeg hellere være lidt træt dagen efter. Og det er godt nok. For hvis jeg lod mig styre alt for meget af leddegigten, så ville jeg blive en bitter og sur type,” fortæller Jeanett.

Vendepunktet - uddannelse og kæreste gav mig troen tilbage

I flere år var Jeanett på kontanthjælp. Og hun havde faktisk helt opgivet håbet om at få en uddannelse og var indstillet på, at hun skulle førtidspensioneres. Men hun tog kampen op, og i dag er det lykkedes hende at gennemføre en fuld HF og socialrådgiveruddannelse.

Jeanett peger selv på, at mødet med kæresten Michael var et afgørende vendepunkt i hendes liv. ”Michael sagde, at jeg kunne meget mere, end jeg troede. Det var den måde, jeg fik oparbejdet min selvtillid og selvværd. Pludselig fik jeg troen på mig selv igen. Og så er der mange ting, der er lettere, når man er to,” fortæller Jeanett.

Arbejdsprøvningen på Rava centeret i København var også med til at give Jeanett mod på at gennemføre en uddannelse. ”Det ophold vendte op og ned på min selvopfattelse. Jeg fik en masse positive tilbagemeldinger, og den måde de beskrev mig på var med til at få mine øjne op for, at jeg kunne hvad som helst. Og så har jeg en super god socialrådgiver, der virkelig har hjulpet mig meget,” forklarer hun.

Tænk på kosten og kom hurtigt i behandling

Jeanett har med tiden lært, at det er vigtigt for personer med leddegigt at tænke over kosten: ”Kosten er desværre først noget, jeg er begyndt at fokusere på for nyligt. Og det kan godt ærgre mig, for det har nærmest været en åbenbaring. I dag følger jeg Lene Hansson kostråd om at respektere kroppens syre/base-balancen. Dvs. at jeg så vidt muligt udgår at spise stivelseholdige madvarer som kartofler og brød sammen med kød og fisk. Og det er virkelig noget, der kan mærkes. Nu har jeg ikke længere problemer med at komme ud af sengen. Tidligere skulle jeg i bad, for at varme leddene op, før jeg kunne foretage mig noget. I dag er jeg bare lidt øm i kroppen,” siger Jeanett.

Ud over kosten anbefaler Jeanett andre med leddegigt at sørge for at komme hurtigt i behandling. For det hjælper! Derudover synes hun, at det er meget gavnligt at læse alt, hvad man kan finde om sygdommen samt at involvere sine pårørende. ”Man kan ikke klare det alene. Det tror man, man kan, hvis man er en type som mig, men det kan man ikke.”