Et fællesskab med andre patienter

De sidste fire år har Lissi været med i en gigtgruppe, som hun mødes med ca. hver anden måned. Hun har stor gavn af at mødes med gruppen - også selv om de ikke alle sammen har leddegigt. ”Vi diskuterer både naturlægemidler og udveksler alverdens erfaringer. Derudover er det bare rart at være sammen med andre, der er i samme situation, som én selv. Jeg vil derfor stærkt anbefale andre patienter at blive medlem af en gigtgruppe,” fortæller Lissi.

Gigtgruppen kom i stand efter et kursus hos Gigtforeningen, og i dag mødes de i private omgivelser, hvor de skiftes til at lægge hus til arrangementerne. ”Når jeg lægger hus til, kommer min datter som regel og hjælper med at dække bord og anrette maden. Det gode ved vores arrangementer er, at man selv bestemmer, hvad man kan klare at diske op med. Jeg bestiller som regel lidt brød udefra, mens andre bager et par tærter. Det er ikke det, der er vigtigt, men fællesskabet og det, at vi forstår hinanden så godt.”

Livet med leddegigt

I dag lever Lissi et helt andet liv, end før hun fik leddegigt. Hun har valgt at indrette sig efter sygdommen. Hun er eksempelvis flyttet ind i et rækkehus, hvor hun nemt kan komme rundt – også med en rollator. Derudover har hun været nødsaget til at lægge det meste motion på hylden. Tidligere løb Lissi fem til 10 km. tre gange om ugen og dyrkede gymnastik og var gymnastikinstruktør. ”I dag må jeg nøjes med at dyrke let motion hos min fysioterapeut én gang om ugen og med at lave mindre træningsøvelser derhjemme.”

Lissi får hjælp til mange gøremål. ”Hver morgen kommer der hjemmehjælper og hjælper mig med at blive badet og komme i tøjet, og om aftenen kommer der en og hjælper mig med at komme i nattøjet. Jeg har også fået bevilliget rengøring én gang om ugen, men laver dog stadig en hel del selv.”

Men alt i alt synes Lissi, at det går bedre med leddegigten. Det gør det blandt andet fordi den nye behandling er i stand til at holde symptomerne nede. Samtidig håber Lissi, at en vellykket hofteoperation kan hjælpe hende med at komme til at gå bedre.

Lissi skal stadigvæk planlægge sine dage nøje. Eksempelvis skal hun helst hvile sig lidt midt på dagen med benene oppe. ”Hvis jeg ikke gør det, bliver jeg hurtigt træt om aftenen. Det er også vigtigt, at jeg kun har planer enten om dagen eller om aftenen, ellers er jeg helt ødelagt dagen efter,” fortæller hun. ”Jeg slapper heldigvis godt af ved at se fjernsyn og læse, og - hvis hænderne tillader det - med at male billeder. Så gør jeg bare det.”