Jeg føler mig heldig

Pernille har stort set ingen smerter, hvis bare hun husker at tage sine piller. Hun blev ellers helt slået ud, da hun fik stillet diagnosen i 2007. Men hurtig behandling har gjort det muligt for Pernille at få et meget bedre liv med leddegigt.

“Jeg anede ikke, hvordan det hele skulle ende.” 39-årige Pernille var rystet, da hun i 2007 fik konstateret leddegigt. Hun er mor til 3 og kunne slet ikke overskue, hvad leddegigt ville betyde for hendes liv. “Det er ekstremt vigtigt for mig, at jeg kan være aktiv sammen med mine børn,” siger Pernille. Men heldigvis har leddegigten allerede stabiliseret sig så meget, at hun både kan passe sine børn og sit gamle fuldtidsjob, ligesom hun stadig tager med sin hund til hundetræning. “Det går rigtig godt. Jeg skal bare huske at tage mine piller.”

Lægen mente ikke, det var alvorligt

Symptomerne dukkede først op i fingrene. De hævede, så Pernille havde svært ved at bøje dem. “Men min læge mente ikke, det var noget alvorligt,” fortæller Pernille om sit første besøg hos lægen i foråret 2007. Både Pernilles mor og mormor havde haft leddegigt, så Pernille var ekstra opmærksom på symptomerne. Da flere af hendes led på begge hænder efterfølgende begynder at hæve, kontakter hun igen sin læge. “Jeg kunne slet ikke bukke dem, uden at det gjorde ondt.” Denne gang bliver Pernille henvist til en reumatolog. Efter blodprøver og røntgenfotografier får hun konstateret leddegigt. Beskeden slår Pernille ud: “Jeg vidste ikke, hvad konsekvensen af sygdommen ville være, og hvordan min fremtid ville arte sig.” Men fordi Pernille havde været opmærksom på symptomerne og dermed hurtigt fik stillet den korrekte diagnose, begyndte medicinen at hjælpe allerede efter tre måneder. De fleste smerter og hævelser forsvandt stort set, og hun slap med småskader i sin lilletå.

Det var svært at åbne en mælkekarton med skruelåg

I dag mærker Pernille på en god dag stort set ikke leddegigten. Hun vågner med stivhed i leddene, men den forsvinder, når hun har været oppe i et kvarter. “Det var meget værre, før jeg kom i behandling. Der havde jeg meget store smerter i både hænder og fødder, når jeg stod op om morgenen. Det gjorde også ondt, bare jeg rejste mig fra en stol. Det var svært at åbne en sodavand eller mælkekarton med skruelåg.”
Efter Pernille er kommet i behandling, kan hun mest mærke sin leddegigt, hvis hun dagen forinden har været sent ude eller har gået og stået meget i løbet af en dag.
“Jeg føler mig heldig, at leddegigten og smerterne blev taget i opløbet. Jeg husker, at min mors leddegigt var langt mere aggressiv end min egen. Så jeg ved, hvor slemt det kan være.”

Vigtigt at passe sit arbejde

Da Pernille havde allermest ondt, anskaffede hun sig særlige, tykke kuglepenne fra Gigtforeningen. De var lette at bruge uden at få store smerter. Men i dag kan hun passe sit arbejde uden hjælpemidler. Også selv om hun ofte går meget i løbet af en arbejdsdag. “Det er meget vigtigt for mig, at jeg kan passe det arbejde, jeg har,” siger Pernille. Hun fortalte meget hurtigt sin chef og sine kolleger, at hun havde fået konstateret leddegigt. Chefen støttede hende og gav Pernille besked på, at hun bare skulle holde fri, når hun skulle til undersøgelser og behandling. Samtidig fandt Pernille ud af, at en af hendes kvindelige kollegaer også har leddegigt. “Det har været en stor hjælp at kunne snakke med hende om det forløb, hun har haft med leddegigten - og i det hele taget at kunne snakke åbent om sygdommen.” Først skulle Pernille til læge hver måned, men fordi behandlingen er gået så godt, behøver hun i dag kun at tage til lægen hver tredje måned. “Jeg kan kun opfordre andre til, at de hurtigst muligt kontakter deres læge, hvis de oplever de mindste sygdomstegn,” siger Pernille, før hun konstaterer: “For det er muligt at få et godt liv med leddegigt.”