Ofte stillede spørgsmål

Om leddegigt og medicinsk behandling

Hvornår er medicinsk behandling nødvendig?
Målet med behandling af leddegigt er at mindske og undgå skader på leddene. Det gør gigtlægerne (reumatologerne) ved hurtigst muligt at bringe immunsystemet i balance igen. Balancen genskabes og eventuelle skader på leddet mindskes ved hjælp af medicin, der lægger en dæmper på de dele af immunforsvaret, som er for aktive.

For at forebygge skader på leddene sigter gigtlægerne i dag på hurtigst muligt at behandle sygdommen med gigtdæmpende medicin.

I gamle dage var gigtlægerne generelt mere tilbageholdende med at medicinere og startede primært med smertestillende medicin i den indledende sygdomsperiode. I dag ved gigtlægerne, at smertestillende medicin ikke kan forhindre skader på leddene, og derfor bliver de fleste patienter hurtigt sat i en gigtdæmpende behandling.

Kan leddegigt kureres?
Forskning har endnu ikke fundet en kurativ behandling mod leddegigt. Men i mange tilfælde kan de eksisterende behandlinger bremse sygdommen så meget, at skaderne forbliver mindre eller slet ikke opstår. Igen er det vigtigt at understrege, at tidlig behandling er nødvendig. Selvom man har haft leddegigt i flere år, er det vigtigt, at en eventuel opblussen i sygdomsaktiviteten behandles hurtigt. Sker dette ikke, øges risikoen for skader på længere sigt.

Hvordan behandles en opblussen i din leddegigt?
Med henblik på at dæmpe leddegigten benytter gigtlægerne sig af en række lægemidler. Valg af lægemiddel afhænger af, hvor aktiv din leddegigt er. Hvis der er tale om en svær opblussen i mange led, og det er nødvendigt med hurtig behandling, vil din gigtlæge ofte vælge at behandle med et binyrebarkhormon. Effekten kommer hurtigt med markant smertelindring. Gigtlægen kan vælge at give behandlingen som en:

• Indsprøjtning direkte i de ramte led
• Injektion som depot i en muskel
• Kortvarig tabletkur

Når du tager binyrebarkhormon i en længere periode sættes kroppens egen produktion af stoffet ud af kraft.

Det er grunden til, at gigtlæger anbefaler dig at trappe langsomt ud af behandlingen, hvis du i en periode på mange uger/måneder har taget en større dosis. På den måde vænner kroppen sig til, at den atter skal producere stoffet. Derfor må du aldrig holde op med en binyrebarkhormonbehandling uden aftale med din gigtlæge herom.

Derfor bør du og din gigtlæge altid overveje fordele og ulemper mht. mulige bivirkninger, hvis det er nødvendigt at behandle med binyrebarkhormon.

For nogle er det nødvendigt at være i binyrebarkhormonbehandling i flere år for at holde gigten i balance og for overhovedet at kunne fungere i det daglige. Her er kunsten at få lige netop den rigtige dosis, som holder gigten i ro uden at give for mange bivirkninger.
Ved længerevarende behandling med et binyrebarkhormon skal du undersøges for sukkersyge, åreforkalkning, overvægt og knogleskørhed samt sættes i forebyggende behandling for knogleskørhed.

Når du er i behandling med et binyrebarkhormon, bør du altid bære et rødt behandlingskort på dig.

Hvordan behandles leddegigt?
Den gigtdæmpende medicin, der er tilgængelig i dag, er delt op i to grupper. Henholdsvis de såkaldte traditionelle sygdomsmodificerende lægemidler (DMARDS) og de biologiske lægemidler.

Den første gruppe består af en række lægemidler, som lægerne har kendt og anvendt i mange år. De mest brugte er methotrexat, sulfasalazin, hydroxychloroquin, leflunomid og guld. I første omgang vil gigtlægen ofte vælge at behandle med methotrexat eller sulfasalazin. Nogle gange kan en kombination af de to typer lægemidler komme på tale. Dette er nødvendigt, hvis den ene medicin ikke er nok til at holde leddegigten i balance.

Hvad er methotrexat?
Methotrexat er oprindeligt udviklet til behandling af kræft. Lægemidlet har imidlertid også været brugt til behandling af leddegigt i mange år, men i en meget lavere dosis.

Methotrexat virker ved at forhindre visse celler i at dele sig. Det påvirker sjældent knoglemarven og slet ikke i samme udstrækning, som kemoterapi gør. Derfor betragtes lægemidlet som en mild medicin, der på en meget effektiv måde skaber balance i immunforsvaret.

Methotrexat betragtes af gigtlæger som én af hjørnestenene i behandling af leddegigt. Og i dag er det ofte nødvendigt at tage methotrexat i forbindelse med behandling med den nye generation af lægemidler; de biologiske lægemidler.

Der er gennemført mange videnskabelige studier på lægemidlets effekt og bivirkningsprofil. De hyppigste bivirkninger ved behandlingen er: kvalme, feber, udslæt og belastning af leveren. Derudover kan behandlingen nedsætte antallet af hvide blodlegemer og blodplader.

Læs mere om dette lægemiddel på gigtmedicin.dk.

Hvad er salazopyrin?
Salazopyrin er en form for sulfa præparat, som har været brugt til behandling af leddegigt gennem mange år. De fleste mennesker tåler og har god effekt af salazopyrin. Men i perioder kan det være, at salazopyrin ikke er nok til at holde leddegigten i balance.

De hyppigste bivirkninger ved behandlingen er: kvalme, mavesmerter, hovedpine og udslæt på huden. Tag altid kontakt til din gigtlæge/sygeplejerske, hvis du er i tvivl, om du reagerer på medicinen.

Læs mere om dette lægemiddel på gigtmedicin.dk.

Hvad er biologiske lægemidler?
Den anden gruppe behandling af gigtdæmpende midler består af en generation af nye lægemidler også kendt som biologiske lægemidler. Denne gruppe lægemidler har været på det danske marked siden 1999.

I modsætning til de traditionelle sygdomsmodificerende lægemidler retter de biologiske lægemidler sig mod de stoffer i leddet, som fremkalder sygdommen, eller de T- og B-cellerne, som er aktive i sygdommen.

I øjeblikket gives behandlingerne hos en gigtlæge på reumatologiske afdelinger.

Udviklingen af ny medicin indenfor biologiske lægemidler er stigende. Lige nu er fem behandlinger godkendt af Lægemiddelstyrelsen. Flere behandlinger er på vej, og udviklingen af flere er stigende.

Læs mere om dette lægemiddel på gigtmedicin.dk.

Hvorfor skal jeg have taget blodprøver, når jeg er i methotrexat behandling?
Grunden til at du skal have taget blodprøver er, at gigtlægen holder øje med, om din lever og knoglemarv kan tåle behandlingen.

Nedbrydningen af methotrexat i leveren er også grunden til, at du ikke må drikke alkohol i store mængder. Både methotrexat og alkohol kan i kombination sende leveren på ”overarbejde”, hvilket i længden skader leveren. De fleste gigtlæger anbefaler, at du ikke indtager mere end 1 genstand om dagen, når du er i behandling med methotrexat.

En begrænsning af alkohol kan for nogle føles som en begrænsning i deres frihed. Tal med din gigtlæge eller sygeplejerske om, hvordan anbefalingen kan passes ind i dit liv, og den måde du vælger at leve det. Det er forskelligt fra person til person, hvor meget alkohol der skal til, før leveren lider overlast. Anbefalingen er derfor sat som en slags gennemsnit. Det kan også være en idé ikke at tage methotrexat hver lørdag, hvis det typisk er i weekenden, du går til fest og lignende. Selvom du ikke drikker alkohol, kan methotrexat godt påvirke din lever.

Hvordan ser man, at min methotrexat-dosis skal justeres?
Hvis dine blodprøver viser, at dit levertal er steget, er det tegn på, at du skal holde pause med medicinen eller reducere dosis. For at finde ud af, hvad årsagen er, skal gigtlægen spørge til din indtagelse af alkohol. Det er altså ikke for at være uhøflig, at der spørges ind  til det, men for at sikre at din methotrexat dosis tilpasses dig bedst muligt.

Methotrexat kan give kvalme og ondt i maven og/eller hårtab. Disse tegn kan betyde, at dosis skal reguleres. Hårtab under methotrexat-behandling er ikke ualmindeligt, men er naturligvis dybt bekymrende for den, som oplever det.

Methotrexat gives typisk som piller. Hvis du får meget kvalme, og medicinen ellers har den ønskede effekt på sygdommen, kan lægen overveje at give dig methotrexat som en indsprøjtning under huden. På den måde ”snyder” lægemidlet din mave og dit tarmsystem, og du undgår den værste kvalme. Hvis det bliver besluttet, at du fremover skal have medicinen som indsprøjtning, underviser gigtlægen/sygeplejersken dig i selv at tage den. Medicinen udleveres på hospitalet.

Hvorfor skal jeg have folinsyre?
Folinsyre er nødvendig for dannelsen af nye celler. For at undgå unødvendige bivirkninger har det vist sig, at du bør indtage folinsyren mellem to methotrexat-behandlinger.

Kan jeg komme i behandling med et biologisk lægemiddel?
Hvis du er blevet behandlet med de traditionelle sygdomsmodificerende lægemidler uden tilstrækkelig effekt eller har haft for store bivirkninger, vil din gigtlæge sandsynligvis foreslå, at du bliver behandlet med et biologisk lægemiddel.

Dit behov for behandling med biologiske lægemidler bør allerede undergå en vurdering inden for sygdommens første år.

Behandlingen med biologiske lægemidler er en specialistopgave og finder i dag sted på hospitalernes reumatologiske afdelinger.

Hvad skal jeg være opmærksom på, hvis jeg bliver behandlet med et biologisk lægemiddel?
Behandling med et biologisk lægemiddel er en specialistopgave. Du bør derfor straks kontakte din gigtlæge/sygeplejerske, hvis du mærker tegn på infektion i form af f.eks. feber, hoste, svie ved vandladning eller allergiske reaktioner i form af udslæt.

Når du endelig har fundet en behandling, som virker, er det helt naturligt at være bange for, at du pludselig ikke tåler medicinen mere. Men det er meget vigtigt, at du ikke skjuler eventuelle tegn på, at du ikke tåler den biologiske behandling. For behandlingen kan gå hen og blive skadelig, hvis du overhører tegn på infektion eller allergi. Det er derfor af største vigtighed, at du fortæller din gigtlæge eller sygeplejerske præcis, hvad du mærker af eventuelle bivirkninger.

Og selvom du ikke kan tåle ét lægemiddel, vil du sandsynligvis godt kunne tåle andre lægemidler.