Ofte stillede spørgsmål

Spørgsmål og svar om leddegigt

Hvad er leddegigt?
Leddegigt eller reumatoid artrit er en inflammatorisk ledsygdom. Sygdommen skyldes et svigt i immunforsvaret, der skaber en betændelsestilstand i leddene. Betændelsen giver anledning til ledsmerter og –hævelse og kan føre til ødelæggelse af ledbrusk, knogler og ledkapsler.

Leddegigt er en kronisk sygdom, der oftest viser sig i hænder og føddernes led. Sygdommen kan dog også angribe andre væv og organer som eksempelvis øjne, lunger, nervesystem og spytkirtler.

Hvem får leddegigt?
Leddegigt kan ramme alle. Også hos børn helt ned i 2-3 års alderen ses en særlig form for gigt, som kaldes børnegigt eller juvenil artrit. Dog ses sygdommen oftest hos personer i 30-50 års alderen og i højere grad hos kvinder end mænd. Således ses leddegigt 2-3 gange hyppigere hos kvinder end hos mænd.

Ifølge Medicinsk Kompendium har op mod 50.000 danskere leddegigt, og hvert år får op mod 5.000 danskere konstateret sygdommen.

Hvad skyldes leddegigt?
Årsagen til leddegigt er ukendt. Sygdommen er første gang beskrevet tilbage i 1500-tallet. Da patienterne ofte havde feber, troede man i mange år, at leddegigten skyldtes en bakterie. I dag er forskningen nået så langt som til at kunne påvise, at der hos personer med leddegigt findes en form for ”overproduktion” af en række celler, specielt i immunsystemet.

Meget tyder dog på, at årsagen skal findes i et samspil mellem arvelige og miljømæssige faktorer.

Hvordan diagnosticeres leddegigt?
Diagnosen leddegigt kan stilles, når en samling af symptomer er til stede og haft en varighed på mere end 6 uger. Disse symptomer er bl.a. smerter, hævede og stive led især i hænder og fødder og særligt om morgenen samt eventuel forhøjelse af bestemte blodværdier og forandringer i led påvist ved røntgen eller scanning. Det er en specialistopgave at stille diagnosen.

Hvad sker der i kroppen, når jeg har leddegigt?
Normalt regulerer kroppens immunsystem sig selv. Der er en form for balance, og dermed beskytter immunforsvaret os, når vi f.eks. får lungebetændelse. Hos personer med leddegigt er denne balance forrykket, og immunforsvaret er i øget beredskab. Konsekvensen af ubalancen betyder, at immunsystemet bliver skadeligt i stedet for at være til gavn. Skaden rammer især leddet, hvor den får leddet til at hæve op og gøre ondt.

På sigt er den proces, der sker i leddet, skadelig og kan føre til, at der sker fysiske ændringer med leddet. Det er forskelligt fra person til person, hvor hurtigt skaden sker. Nogle med leddegigt oplever kun ganske få forandringer. Hos andre opstår skaderne hurtigt og er mere omfattende.  

Hvad er de typiske konsekvenser af leddegigten?
Leddegigt er en meget svingende sygdom forstået på den måde, at de begrænsninger, den medfører, kan variere fra dag til dag og fra time til time. Det betyder eksempelvis, at mange med leddegigt har besvær med bestemte handlinger, så som at rede hår om morgenen, mens handlingen lettere kan udføres, når leddet et par timer senere er ”varmet op”.

Hvad kendetegner en forværring af leddegigten?
Leddegigt kan holde sig i ro i lang tid, for derefter at blusse op og give flere smerter samt forhindre normal bevægelse. Dette er normalt tegn på, at sygdommen er forværret, og at der er behov for at skabe mere balance i immunsystemet ved hjælp af medicin.


Læs mere om leddegigt på www.reumadoktor.dk.