Ofte stillede spørgsmål

Leddegigt og de sociale rettigheder

Hvad indebær en § 56 aftale?
En § 56 aftale betyder, at din arbejdsgiver får refusion af sygedagpengene fra din første sygedag. Aftalen gælder kun sygedage, der skyldes din leddegigt. Normalt skal du være sygemeldt i 15 dage, før din arbejdsgiver kan få refusion.

For mange betyder aftalen, at de bedre kan tillade sig at være fraværende fra deres job. Godt nok får din arbejdsgiver ikke glæde af dit arbejde den dag, men han/hun bliver dog kompenseret for noget af din løn. For nogle arbejdsgivere kan det betyde, at de bedre kan overskue at have en person ansat, som har en kronisk eller langvarig sygdom.

For dig som ansat kan aftalen betyde, at du med bedre samvittighed kan give dig selv lov til at tage øget sygdomsaktivitet i opløbet. På den måde kan du måske nøjes med at blive hjemme en dag i stedet for at klø på, og så blive sygemeldt i en længere periode. Aftalen kan også være en fordel i forhold til dine kolleger, idet din arbejdsgiver eventuelt kan ansætte en vikar for de penge, der kommer ind i refusion.

Du og din arbejdsgiver laver § 56 aftalen, der dog skal godkendes af din kommune, inden den kan iværksættes.

Læs mere om § 56 aftalen her på Leddegigtportalen.

Hvad indebær den personlige assistanceordning?
Hvis du på grund af din fysik ikke er i stand til at udføre bestemte opgaver, kan du blive bevilliget op til 20 timers assistance om ugen. Aftalen betyder ikke, at du går ned i tid, men at der er en anden, der varetager det, du ikke kan. Det vil ofte være sådan, at der udbetales et tilskud til arbejdsgiveren, som han så kan bruge til at ansætte en hjælper for. Det kan sagtens være, at det bliver en af dine kolleger, der får opgaven som personlig assistent. Uanset hvordan arbejdsgiveren køber sig til den ekstra hjælp, modtager arbejdsstedet delvis økonomisk kompensation.

Ansøgning til ordningen sker ved henvendelse til det lokale jobcenter. Der vil være brug for lægelig dokumentation.

Kan alle få hjælpemidler?
I første omgang bør du tale med din arbejdsgiver i forhold til arbejdspladsindretningen. De fleste arbejdsgivere vil gerne være behjælpelige med at anskaffe de nødvendige hjælpemidler.

Alternativt kan du tale med dit jobcenter om bevilling af diverse hjælpemidler.

Læs mere om hjælpemidler og bevilling på her på Leddegigtportalen.

Hvad indebær en særaftale?
De sociale kapitler i overenskomsten gør, at der måske kan laves nogle særlige aftaler på din arbejdsplads, der kan gøre det lettere for dig at klare dit arbejde. Nogle aftaler eksempelvis med deres arbejdsgiver, at de kan hvile sig en ½ time midt på dagen. Andre, at de møder senere, fordi deres led er stive om morgenen og deres energi er bedst op af dagen. Det er aftaler som du og din arbejdsgiver, måske med hjælp fra din faglige organisation, kan forsøge at få etableret.

Jeg er studerende på videregående uddannelse med SU og kan ikke arbejde ved siden af studiet. Hvad skal jeg gøre?
Du kan eksempelvis søge handicaptillæg via Statens Uddannelsesstøtte. Du skal dog være opmærksom på, at din funktionsevne skal være så begrænset, at du ikke kan bestride et arbejde samtidig med, at du passer dit studie. Handicaptillægget svarer til det beløb, du må tjene ved siden af SU’en.

Du kan finde yderligere information om ordningen på www.su.dk.

Du kan desuden læse om andre unges erfaringer på www.fnug.dk.


Kan jeg få hjemmehjælp?
Det afhænger af din hjemlige situation. Er der i husstanden en anden person, som er rask, vil der som hovedregel ikke være mulighed for hjælp.

Der skelnes mellem varig og midlertidig hjælp. Den varige hjælp skal du ikke betale for. Betalingen for midlertidig hjælp afhænger af din husstandsindkomst. Du skal kontakte kommunens visitator for at få vurderet, om du kan få hjælp.

Der kan være forskel på serviceniveauet fra kommune til kommune. På din kommunes hjemmeside finder du kommunens servicedeklarationer. Heraf fremgår det, hvilke services du eventuelt kan få støtte til. Eksempelvis er nogle kommuner behjælpelig med praktisk hjælp, som at hente og bringe mindreårige børn, hvis du er enlig forsørger. Kontakt din visitator for at høre mere om dine muligheder.

Desuden kan du forsøge at trække lidt på dit netværk. Mange er indstillet på at give en ekstra hånd til en ven eller et familiemedlem med dårligt helbred. Så spørg, om de kan hjælpe dig.

Hvordan er reglerne for kronikertilskud?
Hvis du er over 18 år og har et stort, varigt og veldokumenteret medicinforbrug og har udgifter til tilskudsberettiget medicin på mere end 3.410 kr. pr. år, er der grundlag for, at din læge søger Lægemiddelstyrelsen om kronikertilskud. Ordningen kræver, at du altid vælger den billigst mulige medicin. Vælger du et dyrere præparat, kommer du selv til at betale differencen.

På apoteket kan du få oplyst, hvor stor din medicinudgift er. Du må ikke forveksle beløbet med det beløb, der er angivet på din bon fra apoteket, og som angiver CTR-beløbet. Dette beløb svarer til, hvad du har købt medicin for før tilskud. Du er berettiget til kronikertilskuddet, når dit CTR beløb er på ca. 17.500 kr. om året, svarende til en egenudgift på ca. 300 kr. om måneden.

Kan jeg få fleksjob?
Det er din kommune, der afgør om fleksjob-ordningen er en mulighed for dig.

Fleksjob er stillinger på særlige vilkår. Muligheder for revalidering, aktivering og omplacering på arbejdspladsen skal være afprøvet, medmindre det er åbenlyst formålsløst. Dette betyder, at andre muligheder som omskoling og revalidering er forsøgt og udelukket.

Forud for visitationen vil der ofte være en periode, hvor du vil blive arbejdsprøvet. Denne arbejdsprøvning kan foregå på en af kommunens institutioner eller på en virksomhed, som kommunen har truffet aftale med.

For at vurdere begrænsningerne i din arbejdsevne og dermed dine muligheder for at komme med i fleksjob-ordningen, skal du og kommunen udarbejde en ressourceprofil.

Læs mere om fleksjob-ordningen her på Leddegigtportalen.

Hvornår er jeg berettiget til førtidspension?
Du har ret til førtidspension, når det er udelukket, at du kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, og når din situation er stationær. Det skal være vurderet, at det ikke forventes, at du får det bedre.

Hvornår skal jeg søge om førtidspension?
Du kan ansøge om førtidspension, når det er udelukket, at du kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, og når din situation er stationær.

Du bør vente med at tage den indledende kontakt til din sagsbehandler vedr. ansøgning om førtidspension, hvis du eksempelvis har en hospitalsundersøgelse eller en anden undersøgelse i gang.

Ansøger du selv om førtidspension, risikerer du, at kommunen vurderer på det foreliggende grundlag. Det betyder, at de undlader at indhente yderligere oplysninger til sagen fra f.eks. din gigtlæge. Du risikerer dermed at få et afslag.

Hvordan er reglerne for kronikertilskud?
Hvis du er over 18 år og har et stort, varigt og veldokumenteret medicinforbrug samt udgifter til tilskudsberettiget medicin på mere end 3.410 kr. pr. år, er der grundlag for, at din læge søger Lægemiddelstyrelsen om kronikertilskud. Ordningen kræver, at du altid vælger den billigste medicin. Hvis du vælger et dyrere præparat, kommer du selv til at betale differencen.

På apoteket kan du få oplyst, hvor stor din medicinudgift er. Alternativt kan du kigge på størrelsen af det CTR-beløb, der findes på bonen. Du er først tilskudsberettiget, når dit CTR-beløb er på ca. 17.500 kr. om året, svarende til en årlig egenudgift på 3.410 kr. CTR-beløbet svarer til, hvad du har købt medicin for før tilskud.