Spanien ind under huden

24/8-2018

For en del år siden købte Bo og jeg et lille sted i Spanien og det er efterhånden blevet en stor del af mit liv. Hvorfor Spanien tænker du måske? Jo, for en del år siden gik jeg ned med stress, og da jeg kom ud på den anden side, talte vi om, hvorfor vi gemmer vores drømme til pensionsalderen. Måske er vi her ikke engang til den tid.

Derfor begyndte vi at kigge på hus i Italien. Der havde vi været meget på ferie, da børnene var små og syntes, at det passede godt til gigten og familien. Men det var simpelthen for ”anderledes”, hvis jeg skal skrive det pænt og ikke voldsomt troværdigt for os. Vi søgte derfor videre i Frankrig, for der havde vi også været mange gange. Men det var alt for dyrt i forhold til vores økonomi.

Opgav drømmen

Så vi opgav faktisk lige så stille drømmen indtil nogle af vores venner tog os med til Alicante-området, og vi blev forelskede med det samme.

Da vi allerede havde taget beslutningen om at finde et hus i Syden, var det økonomiske på plads i forvejen. Vi havde hævet vores pensionsopsparinger, og pengene var mærket til et hus i Syden. Kriterierne var, at det ikke måtte være for dyrt til, at vi kunne tåle at miste det, hvis der opstod en naturkatastrofe eller uro imellem landene (alt kan jo ske). Samtidig var vi opmærksomme på, at det skulle være et sted, som jeg kunne indrette efter mig og gigten.

Derfor blev det dette skønne område, som mange har forelsket sig i af flere forskellige årsager. En af dem er blandt andet de mange saltsøer og det saltindhold, der er i luften.  Den anden årsag er, at der er flere solskinstimer i dette område end i resten af Spanien – hvilket vi faktisk ikke vidste, da vi tog beslutningen.

Når man investerer i en sommerresidens, om det er ved Østersøen, på Sydfyn eller i Sønderjylland, går der altid lige lidt tid, inden man finder ud af, om det virkelig er et skønt område. Sådan har det også været for os.

I starten tog vi imod alle de råd vi kunne få, for at finde ud af, hvad der var at se. Men det var ikke lige noget for os, i hvert fald ikke det hele. Vi startede bilen og begyndte bare at køre derudaf. Det synes jeg personligt, at vi har fået meget mere ud af og samtidig har vi mødt en masse skønne mennesker på vores vej. Indimellem møder vi også lidt mindre imødekommende mennesker, men det hører jo til.

Lidt om vores område

Cuidad Qusada er vores by, men vi er nærmere Rojales ved Alicante i amtet Valencia. Der er vist otte golfbaner i området på bare 30 km. En masse naturreservater med fredet natur og fugleliv, hvilket giver stor mulighed for gå-, løbe- og cykelture samt orienteringsløb. Der er flere saltsøer, hvor man kan mudderbade og selvfølgelig Middelhavet, der også indeholder salte. Godt for kroppen!

Jeg er vild med gamle bydele og arkitektur – ikke fordi, jeg ved en masse om det, og jeg kan da heller ikke nævne nogle navne. Men jeg holder af, at se hvordan folk boede før i tiden og hvordan de klarede sig med hygiejne, toiletter, soveforhold osv. Det må man sige, at Alicante-området byder på. For ikke at glemme maden – uha, den er god. Også selv om jeg ikke spiser så meget hernede, så smager den bare af mere. Deres måde at håndtere grøntsager på, deres olivenolier i mange varianter og deres tilgang til mad, finder jeg helt unik.

Knus
Lisbeth

DK/DARH/1808/0020/august 2018