Du ser da ikke syg ud

11/2-2019

Det at være kronisk syg med leddegigt, er et ikke-altid synligt handicap og igennem tiden, har det være noget af en udfordring.

”Du ser virkelig ikke syg ud” får jeg tit at vide. Det er ikke fordi, jeg er nogen skønhed, men håret er vasket og sat, der er mascara på vipperne og ja, måske endda en lille klat øjenskygge. Makeup kan gøre meget. Og ja, jeg forsøger at se godt ud på en rigtig lortedag. Jeg overrasker endda nogle gange mig selv, når jeg forlader huset med et smil på læben, selvom jeg har ondt. Nogle vil nok mene, at jeg putter en maske på, der ikke viser, hvor ondt jeg har den pågældende dag. Men det betyder ikke, at jeg ikke er syg!

Det skjulte i at være leddegigtpatient og ikke se syg ud, kan til tider være sværere end selve smerterne. Det betyder nemlig, at jeg igen og igen skal forklare, hvad det vil sige at have leddegigt. Jeg ser heller ikke syg ud og kan gå rundt blandt andre mennesker uden, at det bliver bemærket, da jeg ikke har de synlige tegn på leddegigten – men den er der og det kan være en svær opgave at forklare andre.

Medicin er i rivende udvikling for gigtramte og derfor har jeg ingen synlige skader på kroppen og det er jeg virkelig taknemlig for.  Det ændrer dog ikke det faktum, at jeg får flere og flere følgesygdomme i kølvandet af leddegigten.

I løbet af det sidste år har jeg blandt andet fået konstateret psoriasis, der startede som neglepsoriasis og har det seneste år udviklet sig til hudpsoriasis. Hvis jeg skal være helt ærlig, tror jeg, at jeg har haft psoriasissen meget længere end i de sidste par år. Jeg har nemlig haft de sammen tegn på det i mange år, men ikke tænkt nærmere over det.

Jeg forsøger at tage livet, som det kommer, men ind imellem kan jeg godt blive træt af igen og igen at høre på, at jeg ikke ser syg ud. Hvordan ser jeg syg ud? Skal jeg se syg ud, for at være syg?

Er det vores opvækst, der gør, at vi dømmer ved første blik? Eller er det dårlige manerer, som vi har tilegnet os igennem livet, der gør at vi dømmer et andet menneske, før vi ved hvem de er og hvad de slås med bag facaden?

Jeg tænker tit over, hvordan jeg selv er, og har været i livet frem til, at min leddegigt blev kronisk. Jeg har helt sikkert været den, der selv var på døm-for-jeg-ved holdet. Det har ændret sig meget, men først da jeg selv blev meget syg. I dag forsøger jeg at se det positive og bruger dette ukendte citat, som står på et billede, jeg har stående på vores køkkenbord:

Before you criticize someone, you should walk a mile in their shoes. That way when you criticize them, you will be a mile away and have their shoes”.

Tak fordi du læser med.
Lisbeth

 

DK/RACTE/1904/0006