Veninden: Handler om at lytte og fornemme

En personlig historie

Hanne og Birgit er tætte veninder. De bor i nærheden af hinanden og mødes ofte og går ud og shopper, drikker en kop kaffe eller er bare sammen og snakker. De er alt i alt helt almindelige veninder, der laver ting som alle andre veninder – selvom Birgit har leddegigt.

Kvinde pårørende til leddegigt

Hendes øjne afslører, når hun har det dårligt

Som tæt veninde har Hanne set Birgit have nogle rigtig dårlige dage, hvor hun har stærke smerter, stive led og er enormt træt. Heldigvis er det sjældent nu, efter Birgit er kommet i den rette behandling.

Jeg kan se i Birgits øjne, når hun har en dårlig dag, og jeg kan godt sætte mig ind i, hvordan Birgit har det, selv om jeg ikke selv kan mærke smerterne. Nogle gange har jeg lyst til bare at tage hendes smerter på mig, men det ved jeg jo godt, at jeg ikke kan.

Venskabet er åndehullet i hverdagen

En af måderne, Hanne ved, at hun bedst hjælper Birgit, er ved at give hende et frirum, hvor leddegigten ikke inviteres ind:

Det er et åndehul, hvor Birgit bare kan være sig selv, koble af og være helt almindelig uden konstant at fokusere på leddegigten, som fylder så meget i hendes liv. Specielt på dage hvor hun har det rigtig skidt, nævner Birgit slet ikke leddegigten og taler om alt muligt andet og alle mulige andre end sig selv.

Netop for at bevare frirummet spørger Hanne heller ikke konstant, om der er noget, hun kan hjælpe med, eller hvordan Birgit har det. Det ville være generende for Birgit. Men der er ingen tvivl om, at Hanne altid er parat til at hjælpe, hvis der bliver brug for det, og det ved Birgit.

Forståelse og fleksibilitet

For at være en god veninde, mener Hanne, at det handler om forståelse og fleksibilitet:

Man skal tage sig tid til at forstå, hvordan ens veninde har det og være fleksibel. Nogle gange kan vi ikke lave det, vi har planlagt, fordi Birgit har en dårlig dag, men så tager vi bare en stille dag. Det kan jo også ske for os, der ikke har leddegigt. Det handler om at kunne lytte og fornemme – ikke kun det, der bliver sagt, men også det, som kun siges mellem linjerne, og det man kan se i øjnene.

Hanne mener dog, at fleksibilitet og forståelse gælder i alle venskaber. Derfor er der egentlig ikke så meget, som adskiller Birgit og Hannes venskab fra andres. Der er dog en ting: Birgit er fantastisk at tage på indkøb med, fordi hun har et handicap-skilt til bilen, og derfor kan de altid finde en god parkeringsplads, griner Hanne.

Birgit er jo Birgit

Hanne lærte først Birgit at kende, efter hun fik leddegigt. Alligevel er Birgit for Hanne bare Birgit. Hun er ikke Birgit med leddegigt:

Jeg kunne ikke forestille mig det anderledes. Uden leddegigt ville Birgit stadig være den samme person. Der ville måske være nogle ting, som Birgit rent fysisk ville have mulighed for at gøre, hvis hun ikke havde leddegigt, men hendes personlighed ville ikke ændre sig – Birgit er jo Birgit.

Vil du læse andre historier fra pårørende?

Læs flere personlige historier om at være pårørende partner, barn, ven mm. på danskepårørende.dk.

M-DK-00000614/Version 1.0/Nov2022