Forside Arbejde Julies vej til drømmejobbet

Julies vej til drømmejobbet

En personlig historie

Ærlighed og en åben dialog omkring hendes sygdom sikrede Julie drømmejobbet som miljøingeniør. Hverdagen er tilrettelagt, så den fungerer og giver mening ? både for Julie og for hendes arbejdsgiver og kunder.

Sagde det til jobsamtalen

Jeg ved, jeg er en virkelig god projektleder. Jeg har øvet mig hele livet. Som kronisk syg har jeg lært at arbejde og tænke meget struktureret og løsningsorienteret.

Sådan lød Julie Kofoeds svar til arbejdsgiveren, da hun sad til sin første jobsamtale, og emnet faldt på konsekvenserne ved hendes kroniske sygdom. Ifølge Julie gælder det om at være åben omkring sin sygdom, men bruge den konstruktivt – også når man sidder til en jobsamtale.

Fokuser på, hvad du kan

Vær åben og ærlig omkring din sygdom fra start af, men fokuser på, hvad du kan, i stedet for alt det du ikke kan. Prøv at sætte det i et positivt lys i forhold til den stilling, du søger, fortæller Julie.

Hun forklarer:

På den måde sikrer du, at arbejdsgiveren er bekendt med dine begrænsninger, men samtidig også kender dine styrker og dermed kan tilbyde dig et job, som matcher dine kvalifikationer og tager højde for dine eventuelle særlige behov.

Julie fik afslag på det første job, hun søgte hos sin nuværende arbejdsgiver.

Få hjælp til at komme ind på arbejdsmarkedet som nyuddannet her.

Ærlighed gav perfekt jobmatch

En del af jobbet som miljøkonsulent bestod i besøg på diverse byggepladser. En opgave der betød, at Julie i perioder skulle stå og gå rundt udenfor i hele dage. Arbejdsgiveren spurgte hende til samtalen, hvordan hun ville have det med det, og hun svarede, at hun sagtens kunne være ude, men at hun nok ville være nødt til at sidde ned en del af tiden. Jobbet gik til en anden kandidat, men 14 dage senere ringede arbejdsgiveren og sagde, at nu havde de fundet et job, der passede meget bedre til hende – en lignende stilling, som dog ikke krævede byggepladsbesøg, men i stedet var et stillesiddende kontorjob.

Det, at jeg havde været åben og ærlig ved samtalen, gjorde, at jeg fik et meget bedre jobmatch, hvor jeg kunne bruge mine kompetencer optimalt, og hvor min arbejdsgiver var klar over, hvad han kunne forvente af mig, fortæller Julie.

Flextid får fuldtidsjobbet til at hænge sammen

Jeg arbejder 37 timer om ugen, men har fuld flekstid, som jeg sørger for at få brugt. Det vil sige, arbejder jeg længe en dag, sørger jeg for at komme tidligere af sted fra arbejde den følgende dag, og er jeg i perioder særlig træt, flekser jeg også, så jeg får min søvn – ellers ved både jeg og min arbejdsgiver, at jeg ikke kan få dagene til at hænge sammen.

Det fortæller Julie, der har haft leddegigt, siden hun var 16 måneder, og derfor har skullet tage hensyn til en kronisk sygdom hele livet. Hun fortsætter:

Jeg har med årene lært at sige fra og lytte til min krop. I perioder med meget arbejde kan det godt være svært at komme af sted fra arbejde til tiden, men jeg har en aftale med min arbejdsgiver om, at jeg skal sige til, når der bliver for mange opgaver. Ligesom vi har en aftale om, at han holder øje med mig og trykker på bremsen, hvis der bliver for meget, så jeg husker at få holdt fri og få hvilet ud.

§56-ordning får det til at hænge sammen

Via andre leddegigtpatienter blev Julie efter sin ansættelse opmærksom på §56-ordningen. Ordningen sikrer arbejdsgiveren sygedagpenge-refusion for de dage, hvor Julie er fraværende pga. leddegigten. Julie mener, at alle kroniske syge bør kende til §56-ordningen, da det giver arbejdsgiveren et ekstra incitament til at ansætte (eller beholde) en medarbejder med en kronisk sygdom.

Læs mere §56-ordningen og andre støtteordninger her.

Prioritering er nødvendig

Prioritering i arbejdslivet er altafgørende for at få en god balance mellem sygdom, arbejde og privatliv. For Julie handler det om at lytte til egen krop, kende sine begrænsninger og være realistisk i forhold til hvad du kan, og hvad du gerne vil.

Min sygdom har gjort, at jeg på et tidligt tidspunkt har truffet nogle valg. Fx skal jeg nok aldrig være leder. Et lederjob kræver ofte stor fleksibilitet, arbejde på alle tider af døgnet og en hverdag med mange uforudsete hændelser. Det er jeg ikke god til. Her kender jeg og anerkender mine egne begrænsninger. Jeg er god til stabilitet, struktur og en hverdag, hvor jeg har overblik og dermed overskud, slutter hun.