Forside Konsultation Undersøgelser ved konsultationen

Undersøgelser ved konsultationen

Din reumatolog (gigtlæge) kan foretage flere undersøgelser på dig, når du er til konsultation. Se, hvad de forskellige undersøgelser viser:

• Led-undersøgelse
• HAQ-skema
• DAS-score
• CRP-tal
• Urinprøve

Hvad er en led-undersøgelse?

En led-undersøgelse viser, om du har mere eller mindre aktivitet i sygdommen siden sidst. Undersøgelsen består af flere dele:

• Din fysiske tilstand: Har du svært ved at gå, sætte dig på stolen, eller har du ikke lyst til at give hånden pga. smerter? Det kan være tegn på, at leddegigten er blusset op.
• Hvordan du har det: Det, du selv fortæller om dit velbefindende, kan fortælle noget om, hvor aktiv din sygdom er. Har du f.eks. flere eller færre smerter? Eller oplever du besvær, træthed eller andet? Hvor stiv er du i kroppen om morgenen, og er det aftagende eller tiltagende?
• Hævede og ømme led: Reumatologen undersøger, om dine led er hævede og ømme. Er din sygdom under kontrol, skal leddene ikke være hævede eller ømme. Evt. suppleres ledundersøgelsen med en ultralyds-undersøgelse af enkelte led.

Hvad er HAQ-skemaet?

HAQ står for Health Assessment Questionnaire og fortæller noget om din livskvalitet. Skemaet fortæller, i hvilken grad du er i stand til at håndtere hverdagens gøremål som f.eks. at tage tøj på, købe ind, åbne bildøre mm. Når du har udfyldt HAQ-skemaet får du et tal eller en score mellem 0 og 3:

• En HAQ-score på 0 betyder, at der ikke er begrænsninger i funktionsniveauet.
• En høj HAQ-score kan betyde, at leddegigten er aktiv. Har du haft leddegigt i mange år og derfor fået nogle handicap, kan et højt HAQ-tal også indikere, at du måske har brug for hjælpemidler til at lette hverdagen.
• En HAQ-score på 3 betyder, at du er fuldstændig afhængig af andres hjælp.

Hos de fleste reumatologer, udfylder du et HAQ-skema på en computerskærm – inden du kommer ind til lægen.

Hvad er DAS-scoren?

DAS står for Disease Activity Score. Scoren er en samlet vurdering af leddegigtens aktivitet.

DAS-scoren består af:

• Din personlige vurdering af, hvor aktiv sygdommen er, og om den f.eks. gør dig træt, giver dig smerter eller begrænser dig i dit sociale liv eller arbejdsliv. Du scorer din sygdomsaktivitet på en skala mellem 0-100, hvor 0 er ingen sygdom og 100 er meget aktiv sygdom.
• Reumatologens vurdering af antal ømme og hævede led og deraf vurdering af din sygdomsaktivitet.
• Dit CRP-tal, dvs. hvor meget ’betændelse’, du har i kroppen. Du kan læse om, hvad CRP er længere nede i teksten.

DAS-scoren følger leddegigtens udvikling

Populært sagt fungerer DAS-scoren ligesom et trafiklys med grøn, gul og rød. DAS-scoren kan ligge mellem 1 og 10, hvor 1 er ingen sygdomsaktivitet og 10 er meget høj sygdomsaktivitet.

• I grøn zone har du en DAS-score på 3,2 eller derunder.
  Scoren viser, at sygdomsaktiviteten er lav eller ligefrem er i ro (mindre end 2.4). Er du i grøn zone har du ingen alarmerende symptomer.
• I gul zone har du en DAS-score på 3,2 til 5,1.
  Scoren viser, at der er moderat aktivitet i sygdommen, og at både du og reumatologen skal følge udviklingen lidt nøjere. Der kan være behov for at justere eller ændre på din behandling.
• I rød zone har du en DAS-score på over 5,1.
  Scoren viser, at du har høj sygdomsaktivitet, og det er nødvendigt at starte eller skifte behandling.

Din DAS-score registreres i DANBIO-databasen

Alle danskere med leddegigt bør registreres i den nationale DANBIO-database. Er du nydiagnosticeret med leddegigt eller i biologisk behandling er det et krav.

DANBIO er en database til registrering af leddegigt og leddegigtbehandling i Danmark. Databasen gør det muligt løbende at følge op på effekten af de anvendte behandlinger.

Hvad er et CRP-tal?

Du får taget en blodprøve forud for hver konsultation. Her ser reumatologen især efter det såkaldte CRP-tal. CRP står for C-Reaktivt Protein og viser, om du har betændelse i kroppen. Hvis du har høj aktivitet i din leddegigt, vil CRP sandsynligvis være høj.

CRP-tallet siger ikke nødvendigvis noget om leddegigtens aktivitet. Tallet kan nemlig også være højt, hvis du f.eks. har hals- eller blærebetændelse forårsaget af en bakterie.

Hvorfor skal du give en urinprøve?

En gang i mellem kan du blive bedt om at give en urinprøve. Den kan bl.a. fortælle, om du har blærebetændelse, eller om dine nyrer er påvirket af behandlingen.

Se, hvordan du forbereder dig til samtalen med reumatologen

 

Alt indhold under Behandling er valideret af Lene Terslev og Michael Sejer Hansen, speciallæger i reumatologi.