Karen fik tvillinger

En personlig historie

Du bestemmer selv, hvor meget du vil lade leddegigten styre dit liv. Så lad ikke leddegigten afgøre, om du skal have børn eller ej, fortæller Karen.

Karen er mor til tvillingedrenge. Forældreskabet er benhårdt, men det hele værd, og så hjælper det at have rutiner og struktur i hverdagen. Få Karens personlige historie og gode råd her:

Skal – skal ikke

Karen har altid vidst, at hun ville have børn. Men hun har også bekymret sig. For det er en stor beslutning at stifte familie – og den bliver ikke mindre, når man har leddegigt. For Karen var det god forberedelse at læse om leddegigt og graviditet. Desuden gjorde hun meget ud af at inddrage sin kæreste, så han også kunne være forberedt på, hvordan Karens krop måske ville reagere:

Jeg tog min kæreste med til reumatologen, så han selv kunne høre, hvad det kan indebære at blive gravid og føde, når man har leddegigt. Det gjorde ham mere velforberedt – også på, at man kan forvente et tilbagefald efter fødslen. Og så var det rart for mig, at reumatologen kunne fortælle, at det, at jeg har leddegigt, ikke er lig med, at vores børn får det, fortæller Karen, der har haft leddegigt det meste af sit liv.

Svært at blive gravid

Da beslutningen var taget, stoppede Karen efter aftale med sin reumatolog (gigtlæge) med den medicinske behandling. Hun ventede nu et halvt år for at sikre, at medicinen var ude af kroppen, inden hun sagde farvel til præventionen. Der skulle gå et år, før to streger tonede frem:

Det var sværere at blive gravid, end jeg havde troet. Det påvirkede mig selvfølgelig. Jeg tænkte, om jeg overhovedet kunne blive gravid, og om det var helt nyttesløst at gå uden medicin – men så pludselig, så var den der, smiler Karen, der viste sig at være gravid med tvillinger.

Det skræmte dog ikke Karen, der tænker tilbage på graviditeten som en fantastisk tid.

Graviditeten var fantastisk

Jeg nød at være gravid. Som alle andre gjorde jeg mig selvfølgelig en masse tanker om at skulle være mor, men det var ikke så meget i forhold til min leddegigt. Jeg talte en del med min reumatolog om selve fødslen, og om en naturlig fødsel ville være en mulighed, husker Karen.

Efter reumatologens rådgivning planlagde Karen at føde naturligt, men hun endte alligevel med et kejsersnit, da presseveerne aldrig kom.

Det betød ikke så meget, om jeg skulle føde naturligt eller med kejsersnit. Det handlede bare om at føde børnene, og at de havde det godt. Så er principper altså ligegyldige, konstaterer Karen.

Karen husker fødslen og forløbet efter som en god start på familielivet.

Da kroppens reaktion indfandt sig

Den første halvanden måneds tid efter fødslen havde Karen det fortsat godt, men så kom kroppens reaktion:

Min reumatolog havde forberedt både mig og min kæreste på, at vi kunne forvente, at min krop ville reagere voldsomt efter fødslen. Og det gjorde den så. Jeg havnede i et hormonhelvede, hvor min krop arbejdede på overtid. Det holdt jeg ikke længe til uden medicin, så da drengene var omkring to måneder, stoppede jeg amningen, for nu ville jeg have medicin, lige nu, fortællerKaren, der måtte prøve flere behandlinger, før smerterne gik væk.

Daglig rytme og fightervilje er vejen frem

Det var både fantastisk og hårdt arbejde at blive mor. Det er det jo for alle. For os har det hjulpet meget at planlægge og strukturere hverdagen med faste rutiner. Det kan børn også godt lide. Og så har det hjulpet mig med at prioritere, hvor jeg lægger kræfterne. Det betyder dog, at der ikke har været plads til meget andet de første år, det skal man nok være indforstået med, hvis man også vil skåne sig selv, fortæller Karen.

Vi har indrettet os sådan, at jeg mest muligt skåner mig selv: Vi bor i ét plan, har en lege/tumlemadras på drengenes værelse, betaler os fra rengøringen, bestiller nogen gange lav-selv måltider bragt til døren, og så har jeg kun 10 minutter til arbejde. Selvfølgelig skal jeg holde lidt igen med trampolinen, men til gengæld kan jeg så spille fodbold. Det handler om at fokusere på de ting, du kan – og gøre dem med sine børn. Og så handler det også meget om din egen indstilling og fightervilje, fortæller Karen.

Skylder mine børn at passe på mig selv

Familielivet har ændret Karens måde at anskue leddegigten på:

Jeg tænker mere langsigtet, end jeg tidligere har gjort. Jeg skylder ikke bare mig selv, men også min familie at holde mig i gang og styrke mine led. For hvis jeg ikke gør noget for at holde leddegigten nede, så risikerer jeg pludselig ikke at kunne noget. Og så bliver jeg en belastning ikke bare for mig selv, men også for mine børn og samfundet. Så jeg holder mig i gang, så jeg fortsat kan lege med mine børn – og forhåbentligt en dag stadig være stærk nok til at hygge om mine børnebørn, smiler Karen, der efter hun er blevet mor er blevet bedre til at gøre leddegigten til en medspiller.

Karens ene råd til dig med leddegigt, der vil stifte familie:

  • Lad ikke leddegigten afgøre, om du skal have børn eller ej. Hvis du vil det, skal du gøre det.
  • Forbered dig, læs om leddegigt og graviditet og tal med din reumatolog (gigtlæge).
  • Inddrag din partner og sørg for, at din partner er forberedt på, at der kan komme et sygdomsdyk efter fødslen.
  • Drop hysteriet omkring den naturlige fødsel, det vigtigste er, at barnet kommer til verdenen.
  • Planlæg din hverdag med faste rutiner, så kan du bedre prioritere din energi.
  • Husk, at I er to om at få børn, aflast hinanden.
  • Acceptér, at dit fokus er på familien og ikke meget andet de første par år.
  • Husk, at det at få børn er hårdt arbejde for alle – men det giver så uendeligt meget igen.

M-DK-00000614/Version 1.0/Nov2022