
Inddrag din reumatolog
Tal gerne med din reumatolog (gigtlæge) om valg af uddannelse. Han eller hun kan hjælpe dig med at sætte ord på, hvad du magter, i forhold til hvor meget trætheden fylder i din hverdag, og hvad der generelt er klogt at tage højde for i dit valg af uddannelse.
Uddannelse på deltid
De fleste studier er mulige at tage på deltid. Det forlænger studietiden, men kan for mange med leddegigt være lige præcis den hjælp, der skal til for at kunne starte og gennemføre en uddannelse. Tal med uddannelsesstedet om dine muligheder.
Få overblik over de mange uddannelser på UddannelsesGuiden, ug.dk
Denne tekst er valideret af Claus Sander Bruun, socialrådgiver samt underviser og uddannelsesvejleder på Social- og Sundhedsskolen Fyn.
DK/DARH/1801/0005/marts2018