Forside Blog Lisbeths blog 2017 Accept

Accepterer du det?

1/9-2017

Jeg har leddegigt, og jeg har indimellem selv svært ved at acceptere det…

Nætterne bliver længere og længere, og dagene bliver kortere og kortere… sover jeg for meget? Ja, det kan godt være, men jeg skal have mindst otte timers søvn, ellers fungerer jeg simpelthen ikke!

Når du bliver syg, er det ikke noget, der kan forberede en på hvordan ens liv, og dem der lever omkring en, forandres. Min hjerne forstår stadig ikke helt, at jeg er syg. Misundelsen på at leve et helt normalt liv, med karriere og 180 kilometer i timen, brænder stadig dybt inde i mig!

Mit positive vendepunkt blev dog da jeg kom ud i det pulserende arbejdsliv igen i 2005. Med et arbejde at stå op til, var jeg mere end blot ”Lisbeth med leddegigt” – og jeg følte, at jeg kunne bidrage til samfundet og udnytte mine evner.

I dag er mit overskud noget større end tilbage i 2005. Jeg er stabiliseret i min medicinering og “kender” efterhånden min krop godt – dog ikke altid, som min mand siger – for jeg ryger stadig ned i “skjulte” huller. Men heldigvis kender min mand mig så godt, så han kan sige STOP!

Tankerne flyver stadig rundt om, hvad jeg ikke ville give, for et spændende liv med en masse mennesker omkring mig og fuld fart på med aftaler på aftaler… Det bliver der dog ikke noget af. Og så er det her, at jeg skal huske på, at livet er andet end at præstere og yde mere, end hvad godt er!

Det er det, som jeg skal huske i den ”mørke” tid, hvor alt og alle omkring mig kører derudaf med 180 kilometer i timen, og jeg bare sidder i sofaen og ser tv eller læser…

Jeg føler sommetider, at jeg står midt på Times Square i New York (har dog aldrig været der), og der er trafik fra alle retninger, som drøner forbi mig i max. hastighed, alt imens jeg bare er sneglen, hvor alt foregår i slowmotion… En følelse, jeg tror, mange kender!

Og her er det, at jeg skal hive op i mig selv og acceptere, at dette er mit liv. Det er et liv, som har så mange andre kvaliteter og muligheder.
Tænk på, hvor meget jeg gør i frivilligt arbejde for at sætte fokus på gigt og meget mere… Og alle de fantastiske mennesker jeg møder og har mødt på min vej. Mennesker, som jeg aldrig havde mødt ellers. Det kan da kun være positivt at opleve det!

Tak fordi du læste med.
Lisbeth